På dagen for behandling
Sørg for at din hest er taget ind i god tid, så den er tør. Det gør behandlingen rarere for hesten, men også for dyrlægen.
Vi skal kunne stå i tørvejr og i læ. Omgivelserne skal helst være rolige og der skal være et plant gulv, samt plads omkring hesten til at arbejde på (en smal staldgang er dog OK).
Forud for en kiropraktisk behandling ser vi altid hesten i bevægelse. Optimalt ser vi dem i longe på en bane og eventuelt også på lige spor. Hvis der er uregelmæssigheder i bevægelsen, laver vi ofte efter aftale med ejer en bøjeprøve af benene for at komme problemet nærmere. En bøjeprøve kan afsløre inflammation i led og enkelte gange også seneskader. Hvis ikke der er bane på stedet, finder vi en alternativ løsning, f.eks. skridt og trav på et lige spor.
Behandling
Vi laver i udgangspunktet kiropraktik, som tager udgangspunkt i hele columna (dvs. hals, ryg og hale), men inkorporerer også andre mere indirekte manuelle metoder for at arbejde med fascier og muskulatur, herunder akupunktur (kun Nanna bruger akupunktur). Vi behandler altid hele hesten, da det giver det bedste resultat. Hvis det er første gang vi ser din hest, skal du forvente 1 måske 2 genbehandlinger (afhængigt af hesten). Intervallet mellem behandlinger varierer meget, men er oftest 3-6 uger.
Helt overordnet arbejder vi på at genoprette leddenes, musklernes, bindevævets og nervebanernes normale funktion. Dette er supervigitgt både for at forbedre hestens bevægelseskapacitet, balance og præstation, mindske smerter, forebygge skader og genoprette kroppen efter en skade.
Efter endt behandling skal hesten ud og gå i 5-10 min.
I får altid en instruks i hvordan I skal forholde jer til træning efter behandling. Det kan variere meget fra hest til hest og afhænger af problemernes omfang mm. I kan dog forvente 2-5 dage med nedsat arbejdsintensitet efter en behandling.
Vi ser frem til at se jer og jeres heste
Læs og se mere om kiropraktik og andre manuelle terapier i vores videns-delings-sektion:


