Adhærencer = sammenvoksninger
Hesten var en Portugisisk lusitano som blev importeret som 5 års. Han var lidt småt gående lige fra starten af, og udviste tidligt meget lavgradig halthed på det ene forben, kun på den ene volte.
Ved lameness locator kunne dog konstateres at hans korte gang bundede i både symmetrisk halthed på begge bagben OG en lille forbenshalthed. Med symmetrisk halthed, menes at hesten aflastede det ene bagben lige så meget i bæringsfasen, som den aflastede det andet bagben i afskubsfasen. Dette giver en ret symmetrisk gang og en halthed der er svær at fange for øjet. Typisk ses dog et afkortet gangmønster og ofte også smerteadfærd i visse situationer (hesten løber, stopper eller har svært ved at lytte til rytterens hjælpere, går i panik eller lignende).
I løbet af to års forsøg på genoptræning, forbedredes haltheden stort set ikke på nogen af benene, og på forbenet blev den snarere værre. Ejer tog derfor den hårde beslutning at aflive hesten. I forløbet var der diagnosticeret gaffelbåndsskader og skade i den dybe bøjesene på bagbenene, men disse var helet op – uden hesten af den grund var blevet haltfri. Forinden aflivning blev der konstateret adhærencer mellem senerne, som mistænkt årsag til den kroniske halthed på alle de 3 halte ben.
Da hesten kom fra Portugal, var den ikke vandt til at gå på fold. Den var allerede blevet kasseret som tyrefægterhest i Portugal pga dens gemyt. Det var ellers en virkelig sød hest, så vi har en vis mistanke til at den har haft smerteadfærd allerede fra Portugal af. Men dens skader kan også være blevet forværret af at den meget kort tid efter ankomst til Danmark, formåede at springe ud af sin fold og tage den i fuld gallop gennem den by den boede i. Når man kun er vandt til at stå på boks, er det ekstra skadeligt/ risikabelt at løbe ud på den måde.
Efter aflivning obducerede vi hestens forben og fik bekræftet at skaden i gaffelbåndet var helet op, men at der var kraftige sammenvoksninger. Haltheden på forbenet var forinden aflivningen lokaliseret til den øverste del af piben hvor sammenvoksningerne sad (vha lokalbedøvelse = blokader).
Over ses ultralyd af venstre forben, hvor der over og under gaffelbåndet ses (gråligt-hvidt) bindevæv. Man kan ikke 100% ud fra dette sige der er sammenvoksninger, men det skaber mistanke om det. Når benet så bevæges mens man scanner, lige som på videoen her, kan man til gengæld tydeligt se at senerne ikke glider frit af hinanden, det er lige som om de hænger fast i hinanden. Der kommer bølger i støttebåndet (senen ovenover gaffelbåndet) i stedet for at senerne bare flyder. Dette forstærker markant mistanken til adhærencer, selv om det kan være svært på ultralyd at præcist bestemme hvor det “for stramme” bindevæv sidder.
Venstre forben – her ses igen diffust bindevæv (gråligt-hvidt) palmart og dorsalt for gaffelbåndet (over og under). Her scannes uden at benet bevæges, så man bedre kan se selve bindevævet.
Her ses venstre bagbens ultralyd mens benet bevæges. Billedet er desværre lidt mørkt, men hvis man ser hele videoen, er der også momenter hvor senerne ses tydeligt. Her kan man se at sammenvoksningerne virker lidt anderledes – Da gaffelbåndet her ikke sidder fast til pibeknoglen (det er den hvide stribe nederst i billedet), er det gaffelbåndet selv der bliver trukket med op fra knoglen når adhærencerne strammer. Umiddelbart er sammenvoksningerne på dette ben lidt mildere end på venstre forben – men kan godt have samme kliniske betydning (man må kigge på hesten).
En lidt mere tydelig film af venstre bagben, hvor man kan se den meget lille grad af bevægelse der skal til før gaffelbåndet trækkes op fra pibeknoglen – en ret sikker bekræftelse af at der er adhærencer.
Her ses lameness locator måling lige ud på blødt underlag, hvor det kan ses hvordan hesten fra september 24 (til venstre) til juni 25 (til højre) bliver mere halt på venstre forben (cirklen) og højre bagben (firkanten til højre, i dette tilfælde med den røde pushoff halthed). Venstre bagben (firkanten til venstre, i dette tilfælde grøn) vedbliver at være ca den samme. Dette til trods for at senernes oprindelige skader helede fint op. Dette kliniske billede giver i sig selv mistanke til sammenvoksninger.
En rentgående hest skal være indenfor den grå cirkel for forben og de grå vandrette streger for bagben. En lameness locator viser ikke kun hvilket ben hesten er halt på, men også i hvilken fase af bæringen den er halt. På bagbenene viser feks den grønne farve at hesten aflaster benet når den lander, mens den røde farve viser at den aflaster benet når den skubber fra.

