Udredning af haltheder

Vi tilbyder udredning af haltheder på klinik i Højelse (lidt vest for Køge), hvor vi siden 2018 har lejet os ind og har adgang til fine faciliteter, mønstringsbaner og udstyr. Ved udredning af haltheder, er hensigten først at finde ud af hvorfra smerten/haltheden stammer, for derefter at finde ud af hvorfor det gør ondt (stille en diagnose). Med en diagnose i hånden, er det nemmere at tale om prognose og en plan for genoptræning. 

Når det er blevet konstateret at hesten er halt, og vi gerne vil stille en diagnose, ser vi helst hesten inde på klinikken, da vi her har både fast og blød bund at longere på, fast bund at mønstre på – samt uddannet personale til at hjælpe os når der skal lægges blokader og tages røntgenbilleder (se nedenunder). 

Vi har dog i 2021 anskaffet os en superlækker ultralydsscanner, som vi gerne bruger ude i stalden hos dig, både når en allerede konstateret skade skal kontrolscannes, men også i tilfælde hvor hesten er meget lidt halt/ for lidt halt til blokader – og for eksempel en sene- eller ligamentskade mistænkes ud fra det kliniske billede. Vi kan også tilbyde udredning i stalden i tilfælde hvor det er umuligt at køre med hesten – men dette bliver lidt dyrere og vil køre over flere dage da vi foreløbig skal leje eksternt røntgenapparat.

Initiel vurdering af hesten

Hesten vurderes ift muskelsætning, symmetri, varme, ømhed eller hævelser i led eller bløddele, pulsering etc.   

Mønstring, longering, bøjeprøver og eventuelt rideprøve

Det første vi derefter gør er at se hesten på forskelligt underlag på bøjet og på lige spor, hvorefter vi som regel laver en bøjeprøve. Hvis symptomerne primært ses ved ridning, ses hesten også under rytter. Mange haltheder har nemlig specifikke “karakteristika” – så som at blive værre/bedre på hårdt underlag, være værst når benet er udvendigt eller indvendigt på cirklen, forsvinde lige ud, blive værre eller være upåvirkelige af en bøjeprøve etc.

Nogle er nervøse for om en bøjeprøve kan skade hesten på længere sigt. Dette er ikke muligt når bøjeprøven udføres korrekt, da benet kun bøjes sammen, uden at der lægges unaturligt pres på nogle strukturer. Hensigten med bøjeprøven er udelukkende at bøje leddet sammen i en fysiologisk normal position – som en rask hest ikke har nogle problemer med. Hvis der er inflammation i eller omkring et led, vil sammenbøjningen til gengæld give kortvarig forøget halthed når hesten løber frem. Det er derfor et yderst værdifuldt redskab, især ved de lavgradige haltheder. 

Der findes også flere varianter af en bøjeprøve, som vi kan vælge at udføre. Her kan vi vælge at isolere vores bøjning bedst muligt, så kun enkelte led påvirkes mest. En anden spændende og virkelig nyttig variant af en bøjeprøve, er det vi kalder en “senetest”. Her løftes benet kun lige op over jorden, uden at nogen led sammenbøjes. Dette medfører at bøjesenerne på bagsiden af benet bliver slappe, så eventuelle blodkar inde i senen får plads til at fyldes med blod. Der er nemlig meget få blodkar i en rask sene – mens en sene der har været skadet i noget tid og derfor er i gang med opheling vil være fyldt med blodkar omkring skaden. Når hesten løber frem efter denne test, bliver den lige så halt som ved en sammenbøjning af leddene. Dette fordi senen nu føles hævet pga blodkarene er fyldt op. Der er flest nerver i yderkanten af senen, og disse registrerer hævelsen i senen. Det fortæller os at det højst sandsynligt ikke var pga ledsmerter at hesten blev halt ved bøjeprøven, men pga en sene- eller ligamentskade. 

Led- og nerveblokader

Disse anlægges efter det er blevet besluttet hvilket ben hesten er mest halt på og vi har dannet os et billede af halthedens karaktertræk. En blokade er en lokalbedøvelse som vi anlægger systematisk for at lokalisere hvor smerten stammer fra. Vi kan både blokere nervebaner, led og seneskeder, alt efter hvad den kliniske vurdering af hesten indikerer. Hvis man ikke har en indikation ift hvor skaden stammer fra (eller man på nogen måde er usikker), starter man som regel systematisk nedefra og bedøver et område eller et led ud ad gangen. Man starter nedefra blandt andet fordi bedøvelsesmidlet diffunderer (forflytter sig) i vævet, især nedad, og kan forstyrre den systematiske udredning hvis man starter højere op. Strategien for den enkelte hest vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra de foregående undersøgelser.

Den egentlige diagnostik

Denne del er under udarbejdelse. Her vil optagelse af røntgenbilleder og ultralyd-scanningsbilleder beskrives.

Udvidet diagnostik (henvisning)

En gang imellem kan det blive nødvendigt at udføre udvidet diagnostik så som scintigrafi, MR scan eller CT scan. Dette foregår som en henvisning til klinikker der udfører dette.