Har du en ung hest og er usikker på hvornår du skal begynde at træne den? Bange for at overbelaste den ved at starte for tidligt? “Fear No more” og start du bare forsigtigt at træne din hest! Den har kun godt af at lave noget mens den er i vækst. Lige som alle andre dyrearter (inkl mennesket). Den skal stadig have masser af tid til restitution, og belastningen skal tilpasses dens muskel- og knoglemasse. Men det er NU, mens hesten er ung og i vækst, du har chancen for at styrke dens knogler, brusk, sener ..!
Læs mere om litteraturen bag opstart af den unge hest i denne udmærkede artikel: https://dvt.ddd.dk/bladarkiv/2019/nr-05/ibrugtagning-af-den-unge-hest-i-relation-til-holdbarhed/?fbclid=IwAR1c_rPWGIXYDndy8rOY29RQt4BGwIB_QXtgQ7lNob5Sm27dXh5vihFh4Yo
Min anbefaling er:
2 år: 1-2 dage om ugen (eventuelt 1 dag første halve år, 2 dage andet halve år). Let longe, trækketure etc. Lær hesten at være løsgjort og give efter frem-ned mens bagbenene svinger godt indunder den. Ingen ridning, men at have en rytter oppe at sidde 5-10 gange i løbet af efteråret, er helt ok. Her taler vi om 5-10 minutters ryttertilvænning bare. Her skal man selvfølgelig vurdere om hesten er fysisk klar til det, og rytter skal være let ift hesten – 10-15% af hestens vægt. Dvs med små racer, bør ryttertilvænning vente.
3 år: 2 dage om ugen første halve år, derefter 3 dage. Hvis alt går godt kan der lægges en 4. meget let træningsdag mere ind sidst på året. Ryttervægt dog kun 1-2 dage om ugen de første 6-8 måneder af det 3. år, kun ca 20 min med rytter, og forbudt at “arbejde med hovedet/trække i tøjlen”. Resten af træningen skal være afvekslende arbejde – feks løsgørende arbejde på longen, gerne med bomme, ture i naturen, gå i vand, bakker etc. Masser af træk og skridt. Masser af indlæring af signaler, lære at gå løsgjort fremad i god energi etc. Jeg mener det stadig i tredje år er vigtigt med en let rytter, 10-15% af hestens vægt. Er man tyngre, skal man reducere tid under rytter, specielt så længe hesten ikke endnu søger korrekt frem-ned og løfter sin ryg.
- År: Hvis hesten blev trænet i sit tredje år, så er den nu klar til 3 dage med ryttervægt plus 1-2 dage uden ryttervægt. Hvis hesten IKKE blev trænet i sit tredje år, anbefaler jeg at starte det 4. år som om hesten var 3. I hestens 4. år kan man gradvist vænne den til at gå med en lidt tyngre rytter, men det er stadig ideelt med 10% og max 15% af hestens vægt. Jeg anbefaler at man tilpasser sit hestekøb efter dette. Jeg ved godt dette er svært at overholde med islændere og små heste/ponyer, men man skal stadig være klar over at det er hårdt arbejde for hesten at bære tyngre rytter, og at man derfor bør tage hensyn hvis man er tyngre, ved at lave mere af arbejdet uden rytter.
Lige så vigtigt som træningen, er at hesten har gode legekammerater på store folde – aller helst i løsdrift. Stilstand i en boks er roden til mange dårligdomme, især når hesten er i vækst.
Al træning af den unge hest skal foregå i intervaller og med fokus på de tre første elementer i træningsskalaen: rytme, løsgjorthed, kontakt. Her er det specielt vigtigt at pointere, at kontakt er noget man fører hesten frem til (rid bagbenene frem til hovedet, ikke hovedet bagud mod bagbenene). Man må aldrig gå ind og terpe øvelser eller ting der er svære igen og igen. Det må man hellere ikke med ældre heste, men med den unge ufærdige hest, giver sådan træning ekstra stor risiko for overbelastning og skader.
De første mange år af træningen er tøjlen “hestens”. Det er altså hesten der bestemmer hvor kort eller lang halsen er. Rytteren arbejder til gengæld på at have en stabil, rolig og dynamisk kontakt der tilpasser sig hesten – og ad den vej søges at arbejde hestens hals lang. Modstand fortil er altid et resultat af ubalance i kroppen – at hesten falder fremad fordi den mangler balance og bagbenene skubber hesten frem på den ene eller begge skuldre. Det er derfor i hestens balance at problemer i kontakten skal løses. Man må aldrig hverken straffe eller forsøge at løse kontaktproblemer fortil – med mindre man synes det er smart at tisse i bukserne for at holde sig varm 😁
Når hesten er korrekt løsgjort og arbejder med korrekt kontakt, vil rytmen være flydende, hovedet vil søge frem-ned, hesten vil kunne ændre tempo og gangart uden at slå fra, bagbenene arbejder godt frem ind under hesten. Underhalsen vil være løs og inaktiv mens musklerne i HELE overhalsen helt ned til manken arbejder (selvfølgelig også i resten af overlinjen, men noget af dette er jo skjult af sadlen). Hesten vil let og flydende følge rytterens signaler fra både sæde, ben og tøjle. Hesten kan nu begynde at afkorte sine skridt lidt og tage lidt mere vægt på bagparten. I denne process begynder hesten at bære hovedet i en højere holdning. Det er altså hestens balance og bæring på bagparten der bestemmer hvordan hesten bærer hovedet. Jo bedre balance hesten får, jo mere kan rytteren begynde at indvirke på hestens form, og jo mere bliver tøjlen også “rytterens”, forstået på den måde at hesten kan justere sin balance IFT den form rytteren rider den i. Hesten rides stadig selvfølgelig bagfra og frem, men rytteren får så at sige mere at have sagt IFT balance og tempo.
Tag gerne en snak med os om træning næste gang vi ses!