Spørgsmål til grenselandet mellem halt og rentgående, og hvorfor mange venter så længe med at tilkalde dyrlæge – et spørgsmål oprindeligt besvaret i Facebook gruppen “spørg hestedyrlægerne” (lidt opdateret).
Jeg er sådan set helt enig i at en hest enten er halt eller også er den ikke. Kan fortælle at der er mange hesteskæbner der både lider og ender deres dage pga opfattelsen om at hesten ikke er halt, “men bare ikke vil træde helt på benet”… Jeg ser stadig alt for ofte heste der har været halte for længe før der søges dyrlæge og forsøges stillet en diagnose… Ser også ofte heste, eller især ponyer, der bryder ned efter træneren har forsøgt at ride igennem en stivhed på den ene volte – fordi stivheden viser sig at have været en begyndende skade…
Men det sagt, så ER det virkelig svært når haltheden er lavgradig. Mange ejere har også oplevet at tilkalde dyrlæge fordi de fornemmer at noget er galt, men at dyrlægen ikke kan se haltheden, og man derfor bliver sat til at ride videre indtil hesten er halt. Det er nemlig sådan at hvis hesten er så lidt halt at vi ikke kan blokere den ud – dvs være overbevist om hesten er blevet mindst 80% bedre efter en lokalbedøvelse – så kan vi faktisk ikke bruge denne teknik (lokalbedøvelse). Og så er det stort set umuligt for os at stille en diagnose… Så det er OGSÅ en af årsagerne til at mange gerne trækker den til hesten er tydeligt halt, faktisk også med dyrlægens velsignelse…
Problemet er at mange skader som sagt bliver væsentligt mere alvorlige i denne proces. Så jeg vil gerne slå et slag for at man får en ikke-optimalt-fungerende hest grundigt halthedsundersøgt tidligt i processen – når ejer mærker en negativ ændring i hesten, er der næsten altid en smerterelateret grund. Men derfor er et alternativ også (og iø et alternativ man tit bør benytte sig af, især med den unge hest), at man giver den 2-3 uger med kun skridtmotion, igen snarere end at øge intensiteten for at få haltheten frem. På denne måde kan man forebygge at en begyndende overbelastning, lad os sige feks lidt væske og hævelse i en gaffelbåndsgren, bliver til en gaffelbåndsskade der skal have mange måneders ro (og i nogle tilfælde faktisk aldrig kommer sig).
Hvis man får hesten undersøgt tidligt, er det vigtigt at forstå at det ikke er nok at dyrlægen har 10 min ledig til at se hesten. Jeg vil opfordre til at man i disse tilfælde grundigt undersøger hesten – og derfor husker at bestille tid til netop dette. Eventuelt/helst kører den på klinik, hvor den kan ses på forskelligt underlag. Den skal ses på både blødt og hårdt underlag, på både stor og lille cirkel, lige ud og i bøjeprøver. Alt på benene skal mærkes efter. Iø også ryg og hals.
En anden ting jeg oplever, er at skævheder i muskulaturen anses som primær diagnose. Men musklerne er for det meste bare sladrehanke. De afslører hvad hesten aflaster og hvad den overbelaster. Skævheder i skuldrene er sjældent en primær lidelse. De er en konsekvens af at hesten har aflastet/belastet i længere tid. I nær sagt alle disse tilfælde sidder forklaringen i smerter et sted fra carpus (forknæ) og ned. Der kan dog også være tilfælde hvor hesten har et funktionelt kort/langt ben og hvor dette kan afhjælpes med en sål – men det er en anden fortælling..
Det med haltheder og usymmetri i bevægelsen er ikke nemt! For heste har alle sammen en god og en dårlig side fra naturens side. Hvilket godt kan give lidt den samme fornemmelse som en halthed. Der foreligger et studie på aktive sportsheste, hvor 70% slog ud med usymmetri (halthed) på en lameness locator! Er så alle vores rideheste halte? Eller er der alligevel noget der er i et grenseland?
Personligt tænker jeg godt vi kan have usymmetrier uden at der foreligger en egentlig skade. Kunsten ligger i at adskille usymmetri pga muskelstramhed og proprioceptiv skævhed (det jeg vil kalde skavanker) – og smerterelaterede problemer pga en skade der kræver ro og/ eller behandling.
Så selv om jeg er enig i at en hest enten er halt eller ikke halt. Så er billedet alligevel noget mere broget når man kigger dybere ind i det. Men jeg mener stadig at vi har et væsentligt større problem med at heste bliver diagnosticeret for sent, snarere end for tidligt!
Måske kan vi ændre det til at hesten enten er skadet eller ikke skadet. Altså enten “er der et hul i senen, eller også er der ikke”, sat lidt på spidsen. Men at en hest godt kan være usymmetrisk uden at være skadet. Den største forskel på de to, er nok udviklingen i forløbet. En hest bliver ikke lige pludselig eller snigende mere og mere skæv. Det er noget den er, og som vi konstant arbejder med i træningen. En ikke-skadet hest bliver snarere mere og mere lige af den træning vi lægger i den. En skadet hest derimod, viser en gradvis eller pludselig ændring mod noget der er mere skævt end det tidligere har været – og det er her man skal reagere, og ikke bare ride videre.
Mvh Tone Lygren Troldborg, dyrlæge og veterinær kiropraktor