Værdien af en god genoptræning og træningsplanlægning
En heste-ejers beretning om hvordan hun kom igennem et langt genoptræningsforløb for seneskader på hendes islandske hest.
Lige som for mennesker, så er god træning af hesten det mest positive vi som mennesker kan bidrage med i hestens liv. Det lyder måske lidt provokerende, for mange vil måske mene at hesten klarer sig helt udmærket uden vores træning – og det gør vildhesten bestemt også i naturen. Men for heste der tilbringer mange timer i boks eller på uinspirerende, mudrede folde uden mange udfoldelsesmuligheder, som ofte i løbet af livet bliver skadede pga dårlig flokstruktur, er blevet avlet med udfordrende bygning og vævskvalitet – bliver træningen desto vigtigere for hestens krop, sind og generelle velbefindende. Derfor er det også utrolig vigtigt at vi har masser af viden om hvordan GOD træning ser ud – hvordan sørger vi for at hesten gennem vores træning opbygges både mentalt og fysisk? Det vil vi undersøge og beskrive nærmere på disse sider – håber du vil læse med!
En heste-ejers beretning om hvordan hun kom igennem et langt genoptræningsforløb for seneskader på hendes islandske hest.
Hovedmissionen i klassisk dressur er at uddanne hesten så den bliver smidig, løsgjort, stærk i sener, led og knogler, og ikke mindst mentalt tilfreds. Målet er at få en hest der velvilligt arbejder i harmoni med sin rytter; let og smidigt mellem hjælperne. Dressuren er til for hestens skyld, hvilket man aldrig må gå på kompromis med.
Artiklen her er skrevet i samarbejde med den norske dressurrytter Alexandra Myhren i 2012 – dengang som i dag, gik bølgerne højt ift hvornår hestetræning er ok, og hvornår det ikke er. Vi gennemgår hvad der indenfor klassisk dressur må anses for korrekt, og hvordan vi holder os indenfor en acceptabel etisk ramme.
Artiklen er på Engelsk: In the short version, engagement is the horse’s ability to carry its own weight and transmit this energy forward to lift the front. In this article I write about how to recognise the engaged versus the disengaged horse – as well as getting into some details on how to teach the horse to move more engaged.
Manglende sammenhæng mellem kliniske symptomer og faktisk vævsopheling kan føre til fejlvurderinger i genoptræningsforløbet. Ved at kombinere tidlig inflammationskontrol med målrettet mobilisering i remodeleringsfasen kan risikoen for komplikationer som adhærencer reduceres. Dette kræver tålmodighed, nøje planlægning og regelmæssig monitorering.
Tanker omkring at forene det mentale og det fysiske i træningen – hvordan motiverer vi hesten til at ønske vores samvær, uden nødvendigvis hele tiden at betale den med godbider. Om mental og fysisk balance som den ægte motivation for træning og udvikling.
En biomekanisk udlægning af hestens balance og deraf også dens respons på vores hjælpere. Heste er stort set aldrig ulydige uden at forklaringen enten ligger i tab af balance, smerte eller manglende forståelse. Ved at have en større forståelse for hestens forbindelse mellem mund og bagben, kan vi også meget nemmere uddanne den til at blive både stærk, glad og velbalanceret.
Har du en ung hest og er usikker på hvornår du skal begynde at træne den? Bange for at overbelaste den ved at starte for tidligt? “Fear No more” og start du bare forsigtigt at træne din hest! Den har kun godt af at lave noget mens den er i vækst. Lige som alle andre dyrearter (inkl mennesket). Den skal stadig have masser af tid til restitution, og belastningen skal tilpasses dens muskel- og knoglemasse. Men det er NU, mens hesten er ung og i vækst, du har chancen for at styrke dens knogler, brusk, sener ..!
En rimelig konkret anbefaling til træning af hesten i dens 2., 3., og 4. leveår.