Klassisk dressur efter biomekaniske principper
Hovedmissionen i klassisk dressur er at uddanne hesten så den bliver smidig, løsgjort, stærk i sener, led og knogler, og ikke mindst mentalt tilfreds. Målet er at få en hest der velvilligt arbejder i harmoni med sin rytter; let og smidigt mellem hjælperne. Dressuren er til for hestens skyld, hvilket man aldrig må gå på kompromis med.
Artiklen her er skrevet i samarbejde med den norske dressurrytter Alexandra Myhren i 2012 – dengang som i dag, gik bølgerne højt ift hvornår hestetræning er ok, og hvornår det ikke er. Vi gennemgår hvad der indenfor klassisk dressur må anses for korrekt, og hvordan vi holder os indenfor en acceptabel etisk ramme.

