Equi-Librium

v/ Tone Lygren

Kiropraktik

Kiropraktisk behandling

 

En kiropraktisk behandling starter med en grundig samtale omkring de observationer du har gjort dig om hestens problem. Derefter vil jeg gerne se hesten blive longeret, mønstret og/eller redet - på denne måde kan jeg vurdere hestens symmetri, balance samt eventuelle haltheder. Hesten undersøges yderligere både mht. nervesystemets funktion, samt leddenes bevægelighed og symmetri, og der behandles hvor nødvendigt med kiropraktiske teknikker. Jeg bruger desuden også milde manuelle teknikker der kan få anspændte eller ømme heste til at slappe bedre af inden behandlingen.

 

Kiropraktik kan være en stor hjælp til heste med større eller mindre bevægelsesforstyrrelser eller usymmetrier. Kiropraktik kan dog ikke gå i stedet for dyrlægebehandling, og det er altid en del af udredningen af hesten at vurdere om der kræves yderligere diagnosticering af problemet. Kiropraktik kan for eksempel ikke kurere primære problemer i benene, og det er derfor en fordel at kiropraktoren også er dyrlæge, så der kan laves en kvalificeret vurdering af hesten som helhed.

 

Der kan træffes aftale om besøg via mail eller via telefon, kig under "kontakt".

Equi-Librium v/ Tone Lygren, dyrlaege, hestekiropraktor og PhD stipendiat
Tlf: 2980 0037, Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.